Tutkijat: Etelässä on hylkeitä!

DKfisk kirjoitti eilen verkkosivuillaan, että tutkijat ovat myöntäneet, että hylkeiden määrä on lisääntynyt eteläisellä Itämerellä. Tämä voi tutkijoitten mukaan johtua turskakannan vahvistumisesta ja siitä, että pohjoisella Itämerellä on niin paljon hylkeitä, ettei tila ja ruoka riitä ja sen takia etsivät uusia alueita.

Juttu alla:

De seneste ti år er antallet af gråsæler steget i Østersøen. Stigningen er især markant omkring Bornholm, men også længere mod vest – ved Rødsand på Falster – bliver der observeret flere og flere gråsæler, lyder det fra danske og svenske forskere.

Der er tilmed efter 100 års pause konstateret ynglende gråsæler i de danske farvande, men langt hovedparten af gråsælerne er ”indvandrere” fra de nordlige dele af havområdet. Det gælder også for de gråsæler, der også i stigende omfang opholder sig i den danske del af Vadehavet – her er de kommet op fra syd; fra tysk-hollandske del af Vadehavet, fastslår forskerne.

- Vi formoder, at der for Østersøen er tale om, at fødegrundlaget med stigningen i torskebestandene er blevet bedre for gråsælerne – også i den danske del af havet. Der kan desuden være tale om, at bestanden i den nordlige af Østersøen har vokset sig så stor, at dyrene faktisk mangler plads og føde og derfor i stigende omfang rykker sydover, siger seniorforsker Jonas Teilmann fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi i Aarhus – til DCE’s egen hjemmeside.

Forskerne fra Danmark og Sverige har set på udviklingen af gråsæler siden 2000 på dyrenes foretrukne hvile- og ynglepladser i den vestlige del af Østersøen. Det drejer sig om i alt fire lokaliteter, hvoraf de danske er Ertholmene ved Christiansø nord for Bornholm samt Rødsand på Falster. I Sverige er det Måkläppen ud for Trelleborg og Utklippan ud for Karlskrona.

Stigningen begyndte for få år siden
Ifølge forskerne begyndte gråsælerne at øge markant i antal fra 2005 og 2006 i Sverige, mens det for alvor tog fart i 2010 og 2011 ved Christiansø. Således viser de seneste optællinger fra 2011, at der er omkring 250 gråsæler på land ved Christiansø, mens der ved Rødsand er talt under 50 gråsæler. I Rødsand var bestanden dog over 50 i 2009, men er faldet lidt siden da.

I alt mener forskerne, at der i hele Østersøen er knap 24.000 gråsæler, hvoraf under 1500 af dem er observeret i den sydlige del af Østersøen. Tallene er – som de øvrige – fra den seneste optælling i 2011. I 2011 er antallet af gråsæler i Vadehavet talt til 57.

Det er fortsat spættet sæl, der er den mest udbredte sæl i Danmark, hvor den også yngler. I 2011 er den samlede bestand opgjort til 15.500 dyr, og den har dermed haft en fremgang siden 1976 på cirka 2000 dyr. Den største vækstrate af spættet sæl er sket i den vestlige Østersø og Vadehavet samt Kattegat.

Det bekræfter fiskernes erfaringer
Danmarks Fiskeriforening har igennem længere tid gjort myndighederne opmærksom på, at sælerne giver stigende problemer for fiskerne, fordi de æder deres fangst – særligt i garnfiskeriet. De seneste oplysninger bekræfter derfor fiskernes oplevelser, lyder det fra chefkonsulent og biolog, Michael Andersen, fra Danmarks Fiskeriforening.

- Især i Østersøen, men også i de indre farvande har fiskerne gennem de seneste tre-fire år tid oplevet, at sælerne i stigende omfang æder deres fangst, og tallene fra forskerne underbygger, at problemet er voksende, og at man skal gøre noget ved det fra myndighedernes side, siger Michael Andersen.

Danmarks Fiskeriforening er i færd med at få dokumentation for, hvor omfangsrigt problemet med sæler er for fiskeriet, og man håber, det kan være med til at få reguleret bestanden af sæler.

Lähde: Dkfisk 11.2.2013

Flere telegram