DK: Taisteluun valvonta-asetusta vastaan!

Tanskan ammattikalastajajärjestö asettaa työryhmän tarkastelemaan valvonta-asetusta ja sen monia ilman tarkoitusta olevia sääntöjä, jotka haittaavat kalastajia heidän työssään.

Danmarks Fiskeriforening nedsætter nu en arbejdsgruppe, der får til opgave at se nærmere på Kontrolforordningen, og de mange medfølgende regler – nye som gamle – som hæmmer eller chikanerer fiskerne i deres arbejde.

Tidligere på året har landingserklæringen fx voldt store problemer for fiskerne, men der er også en lang række af andre regler og krav, der besværliggør fiskeriet, og i fiskernes øjne er direkte unødvendige. Det er fx krav om vejning ved landing, de nye melderegler og den meget høje detaljeringsgrad i kravene om sporbarhed.

- Kontrolforordningen har løbende ført til indførelsen af nye regler og stramninger af allerede eksisterende krav. Det er ikke noget, der smidiggør fiskeriets vilkår i det daglige, og vi får dagligt tilbagemeldinger fra fiskere, der er trætte af regeltyranniet og er godt på vej til at miste modet, siger formand for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, til Fiskeri Tidende.

Meningsløse regler

Danmarks Fiskeriforening oplever ofte, at de danske myndigheder affærdiger klagerne over urimelige regler med, at det er nødvendigt at indføre reglerne, fordi de er indeholdt i Kontrolforordningen. Det er en holdning, der er meget frustrerende for de danske fiskere.

- Mange af reglerne giver slet ingen mening i dansk fiskeri, siger han og nævner fx, at fiskerne kan være tvunget til at vente med at anløbe havnen i to timer, fordi reglerne foreskriver det, hvis de har en fangst på over 300 kilo af arter, der omfattet af en forvaltningsplan.

- Vi har eksempler på, at fiskere har fisket måske fem eller ti minutters sejlads fra havnen – og nu skal de vente på at gå i havn i to timer, fordi der skal være kontrol af deres fangst ved landing. Det er fuldstændig absurd, siger Svend-Erik Andersen til Fiskeri Tidende.

Danmarks Fiskeriforening er nu i færd med at sammensætte arbejdsgruppen, hvor det er vigtigt, at der er deltagere med erfaringer ude fra havnene, så man kan få et helt konkret billede af de mange problemer, som fiskerne døjer med som følge af reglerne. 

Lähde: DKfisk 14.2.2013

Flere telegram