Danske politikere er parat til at aflive sæler

For første gang i nyere tid er et flertal på Christiansborg parat til at regulere antallet af sæler i de danske farvande.

Det skal ske for at hjælpe den danske fiskeindustri, der i flere måneder har klaget over, hvordan sælerne æder sig ind på de danske fiskeres levebrød.

Ordførere fra Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre mener, at der bør være en form for begrænsning af dyrene, der de seneste år har oplevet eksplosiv fremgang både i Østersøen og i Nordsøen.

Gråsæler og spættede sæler er storspisere af fisk som torsk. Desuden bider de fiskenet i stykker, fordi de bruger dem som tagselvbord.

»Vi skal have en bestand på et bæredygtigt niveau, så der både er plads til sæler og fiskere«, siger Venstres fiskeriordfører, Thomas Danielsen.

Man skal være realistisk

Ligesom sine kolleger i Radikale Venstre og Socialdemokratiet erkender han, at det er et ømtåleligt område, fordi sæler har en særlig status i naturbeskyttelse.

»Vi mennesker tager nok nogle gange og putter hovedet under armen, fordi sæler er så nuttede. Men det er lidt ligesom mariehøns – de er søde lige til det punkt, hvor der er for mange og de bider. Vi skal være mere realistiske og se på, hvad der er bedst for alle, både mennesker og natur. Naturen tager ikke skade af, at man bruger dens frugter«, siger Lone Loklindt (R), der også er formand for Miljøudvalget.

Samme holdning har Socialdemokratiets fiskeriordfører, Bjarne Laustsen.

»Det er svært at gøre noget ved dyr, som vi betaler penge for at se i zoologisk have. Når man ser dem, tænker vi: Ej, det skal vi da ikke regulere på. De har jo fugtig snude og dådyrøjne. Men for mig at se er det noget praktisk. Vi regulerer alle bestande – også rådyrene i Dyrehaven. Når en art er i så megen fremdrift, så bør vi kigge på det«, siger han.

Kampagner

Sælernes særlige status stammer fra kampagnerne i 1970’erne, da døde sæler blev gjort lig med små hvide unger, der fik hovedet slået ind af canadiske fangere.

Kampagnen blev genfødt i 2006 og ledte i 2009 til et generelt EU-forbud mod import af sælskind, og selv hvis Danmark – et af de få lande i EU, hvor sæler yngler – skulle beslutte at begrænse bestanden, skal mange tiltag igennem EU først.

Derfor er de tre ordførere også uenige om nuancerne. Mens Venstre mener, at regulering er uomgængeligt, vil Socialdemokratiet og Radikale Venstre gerne have flere fakta på bordet, før de beslutter, hvordan det skal foregå.

International modstand

At sælerne de seneste år har været i fremmarch er ubestrideligt, mener forskere. Også i en grad, hvor de nu fylder så meget, at de skader deres byttedyr væsentligt.

Anna Rindorf, der forsker i havpattedyrs effekt på fisk ved DTU Aqua, siger, at der er tale om en tendens, der rækker langt ud over Danmark.

»Sæler har været stigende i alle områder – i Nordsøen, i Østersøen, ved Grønland og Canada. Og det er ikke en lille forsigtig vækst. Nogle steder har vi set en forholdsvis hurtig fordobling i antallet af sæler«, siger hun.

Miljøminister Ida Auken er forsigtigt positiv, men advarer om, at det kan blive svært at komme igennem med tiltag over for andre knap så fiskerivenlige lande.

»Jeg anerkender, at fiskerne nogle steder langs kysterne har problemer med, at sælerne går i deres net. Det er ikke sjovt at skulle hive en ødelagt fangst op i båden. Men både gråsæl og spættet sæl er internationalt beskyttet, og jeg kan ikke bare give tilladelse til at jage dem«, siger hun.

Källa: Politiken 4.1.2014

Flere telegram